Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs…
En torsdag morgen for længe siden,
hvor alting strålede forårsgrønt.
Du kom til verden; men over tiden.
En dejlig rejse var lig’ begyndt.
Du havde rigtig med mod på livet.
Du blev en tæt og en dejlig en.
Blev kørt på ture i skov og hede.
Før du ku’ trave på egne ben.
På Vestermarken i efterskole.
De ny elever havde første dag.
Du pluds’lig stod der og lod dig sole.
Så blå som himlen en forårsdag.
Med hjælp fra Lea, din store søster.
Som helt fra start har været kreativ.
Det bør være hende som rosen høster.
At gøre dig lidt de-ko-ra-tiv.
Du havde tidligt en hang til sutter.
Ja, der var næsten et arsenal.
Og midt i mørket er en der nusser.
Den farvestrålene kapital.
Da suttetrangen sku’ ha’ en ende.
Du gik med Nina til fårene ned.
Men længe efter så ku’ vi finde.
Et lille lager og kun gud ved.
I børnehaven der gik I meget,
med hele flokken I tog på tur.
Men så en dag fik du lågen speget.
Mens alle andre de tog en lur.
Du med Olivia tog på vandring.
Helt ud til Rovvig, det havde I tænkt.
På hovedvejen pedellen fandt jer.
Og snart var lågen nu atter stængt.
Af interesser, har du haft mange.
Som ej ku’ for’gå i nabolag.
Så over broen en masse gange.
Har fiaten kørt gennem bølgeslag.
Først var det spring over buk i Bjergby.
Så lege vandhund en times tid.
En ridetur på en gammel pony.
Nu på et bræt over bølgen strid.
En tid med flyverdragt, mælk og sutter.
Man ænser ikke at tiden går.
Men nu i dag, der står far og mutter,
så med en pige på fjorten år.
Der elsker film med de goe’ pirater,
og Harry Potter du læser lidt.
Nu snart vil voksenlivet starte.
Et stort tillykke til ‘lille’ Grit.