Oprindeligt skrevet til teaterstykket: “Den Blå Globus”, første gang opført på Hune Friskole i 2000,
Senere på Karby Friskole i 2011 og sidst på Thisted Friskole i 2020.
Tekst og melodi: Steen
Solen varmer dyrene i Afrika.
Natten den har været kold og våd.
Løven vågner, brøler op så højt han kan;
men alle andre er for længst i gang med noget.
Zuludrengen Langa han har bare tæer.
Landsbyskolen ligger langt fra ham.
Han må løbe mellem buske krat og træer.
For skolebussen den kan ikke komme frem.
Afrika, ja, ja Afrika
Altid er du fuld af sol og varme
Afrika, ja, ja Afrika
Altid vil jeg se dig vild igen
Junglen den er frodig som den grønne vår.
Aberne de hopper to og to.
Tarzan er en dreng på bare 11 år,
og han er dygtig til at klatre, kan du tro.
Solen bliver rød nu nærmer natten sig.
Aftensangen synges af en gnu.
To hyæneunger standses i deres leg.
De skal med mor på jagt, og det skal være nu!
Afrika, ja, ja Afrika
Altid er du fuld af sol og varme
Afrika, ja, ja Afrika
Altid vil jeg se dig vild igen
’Livet på savannen om igen
’Dyr og planter er din sande ven
’Regnen kommer sikkert snart igen